23948sdkhjf

Et showroom uden personale

Internetbutikken Office Nordic afprøver et nyt koncept med ubemandede showrooms. Det første er netop åbnet i Hvidovre.
Office Nordic blev etableret i 2003 som ren e-handelsbutik for kontormøbler, men kundernes behov for at afprøve møblerne inden køb har fået indehaver Kim Autzen til at åbne en fysisk udstilling i Hvidovre, skriver dagbladet Børsen.

Det er dog ikke et helt sædvanligt showroom. Adressen i Hvidovre har nemlig ingen ekspedienter. Istedet er der monteret en skærm på væggen, hvorigennem virksomhedens medarbejdere besvarer spørgsmål og assisterer i forbindelse med køb.

- Indimellem må man tænke nyt, og undervejs opstod idéen til at etablere en kameraforbindelse fra vores kontor i København til showroomet i Hvidovre, fortæller Kim Autzen til Børsen.

Han forklarer, at løsningen er valgt for at holde organisationen så smal som muligt og ikke belaste budgettet mere end nødvendigt.

- Vi har outsourcet alt, hvad der kan outsources, og dermed også hele vores transport og logistik. Og showroomet er etableret i et lokale hos vores logistikpartner, hvor vi har lejet os ind, og dermed er der også mennesker i nærheden i åbningstiden

De foreløbige reaktioner er positive, og Kim Autzen vil derfor heller ikke afvise, at han på et tidspunkt vil åbne lignende showrooms andre steder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141